Forgot your password?

18.okt2016

Musik bearbejder og regulerer

Child in time med Deep Purple på Spotify mens fingrene finder bokstaver der bliver ordene som udtrykker glæden over musikken. Musik der træffer i hjertet og vækker mine vitalitetsfølelser.

Tænk dig et lille barn der ligger i vuggen og ser solen danse på væggen. Du ser, hvordan barnet frydefyldt følger de dansende solstråler. Det ved ikke hvad det er, men det føles sjovt og rart og barnet er tydelig nysgerrig, legen og tilfreds. Solstrålerne har vækket barnets vitalitetsfølelser. Følelser der var tilstede før sproget kom ind og begrænset vore oplevelser.

Musik vækker og regulere vore følelser. Fra trist til glad, fra opgivende til energisk, fra sur til tilfreds, fra vred til afslappet. Musik kan få frem smilet, tårerne, bevægelse, kropslig ro og tilstedeværelse i nuet. Smerterne bliver mindre, det triste bearbejdes, nyt giv og mod afløser håbløshed og opgivenhed.

Være i det der er, mens musikken bearbejder det vanskelige og giver udløb for følelserne der gør ondt. Musikken bliver de dansende solstråler i dit sind.

For nogle år siden var jeg underviser i psykologi på Institut for musikterapi på Aalborg Universitet. Musikken og psykologien mødtes og åbnet mine øjne for tonernes terapeutiske effekt. Sidenhen har jeg brugt musikken i mit eget liv når jeg havde brug for at bearbejde vanskelige ting eller, når jeg har haft brug for opmuntring.

Spotify er stedet for mine spillelister, hvor målet med musikken netop er at vække mine vitalitetsfølelser. Ordene får lov at være i bero, bevægelse og tilstedeværelse kan overtage og er jeg i rigtig dårlig humør, så spiller jeg musik som ikke kan holde mig i ro. Dans, dans, dans. Herlig.

Mit tips til dig der har brug for at bearbejde vanskelig ting, mangler energi, er trist, eller ret og slet har en ”lortedag” lav spillelister, eller find radioprogrammet der spiller musikken du har brug for lige nu. Har du yndlingsmusik der træffer dig i hjertet, kan du samle fem af dem, spil dem regelmæssig, hop ud på gulvet og dans. Det er livseliksir. Det virker.

Hav en god efterårsferie med masse af musik.

De bedste hilsner

Kit

 

 

Kommentarer

Ingen kommentarer

Tilføj kommentar

*



*
*

"Den største sejr i livet, er ikke at aldrig falde, men at rejse sig hver gang vi falder"
- Nelson Mandela

"Af og til findes der nogle som tager sig tid til at lytte... som bryder sig om os når vi taber, og som elsker os når vi tager fejl"
- Flavia Weedn

"Dit mod kommer når du vover at være bange"
- Tal Ben-Shahar

"Vejen bliver til mens du går"
- Ferdinand Finne

"Ting forandrer sig ikke! Vi forandrer"
- Henry David Thoreau